0
Indkøbskurv
0,00 kr.
Blindfals
Dobbelt Tagfod
Hatteprofil
Hjørne Blindfals
Løskant
Murkrone
Musesikring
Sideinddækning
Skotrende
Sternbeklædning
Sternkapsel
Sålbænk
Tagfod
Tagrygning
U-profil
Vandnæse
Vandrende
Vinduesinddækning
Vindskede
Vinkel
Z-profil
Papsøm
Skruer
Fugemasse
Værktøj
Handsker
Tagrender i Zink
Tagrender i Alu.
Tagrender i Kobber

Tilbehør til tagrender

Endebund
Konsoljern
Rendejern
Tudstykke
Nedløbsrør
Tilbehør

Tilbage til oversigten

Vejledninger for både Gør-det-selv og Håndværkere.

Vejledning til murkrone profil

Murkronen bruges som afslutning og beskyttelse af toppen af mure på fx haveskure, tilbygninger, murede facader og lign. Den beskytter mod indtrængende vand og giver et flot, skarpt udtryk.

Denne vejledning hjælper dig hele vejen fra opmåling og bestilling til korrekt montering – og forståelse af samlingstyper og samleretninger.

1. Før du bestiller

Før du bestiller er det vigtigt at du har gjort dig tanker om følgende 3 ting:

Opmåling

Sørg for at du har målt korrekt op og kender den faktisk “dæklængde“, altså det samlede areal murkronen skal dække.

Samling

Tag stilling til, hvordan dine profiler skal samles, såfremt flere profiler skal monteres i forlængelse af hinanden. (se mere i punkt 2).

Montering

Vælg hvordan du vil montere profilerne, som standard anbefaler vi at du altid monterer højre mod venstre, da profilerne er tilpasset dette.

2. Hvordan skal profilerne samles?

OBS: Kun relevant, ved montering af flere profiler i forlængelse af hinanden.

Når du skal montere mere end én murkroneprofil i forlængelse af hinanden, for at dække et større areal end én profil kan klare, skal du tage stilling til hvordan profilerne skal samles.

Murkrone profiler kan samles på følgende 3 måder:

A. Stødes sammen

Profiler monteres individuelt eller skubbes / stødes op mod hinanden uden overlæg. Bruges sjældent på eksponerede flader.

B. Overlæg (anbefalet)

Profiler overlapper hinanden og sikrer dermed bedre tæthed. Den øverste profil placeres oven på den nederste profil med et overlap på 100 mm.

ProfiltypeStandard overlæg
Murkrone100 mm
Sternkapsel70 mm

C. Blindfals (skjult samling)

Profilenderne låses sammen via fold/blindfals profil, som altid medfølger til murkrone profiler. Dette giver et flot finest og en tæt løsning..

OBS: Vælger du overlæg, skal du fratrække 100 mm pr. samling i dine dækningsberegninger. Dvs. 5 profiler dækker ikke 5 meter, men ca. 4,6 meter.

3. Samleretning ved montering

Når du bestiller dine profiler, er det vigtigt at du tager stilling til hvordan du vil montere dem, særlig med henblik på samleretningen. Dette skyldes at vi under produktion af profilerne laver ender en smule koniske, så de slutter bedre tæt og er nemmere for dig at samle.

Montering på facadeAnbefalet retning
Du starter i højre sideHøjre mod venstre
Du starter i venstre sideVenstre mod højre

Tip: Vi anbefaler at du altid starter i højre side.

3. Montering af murkrone – Trin for trin

Du skal bruge:

Dine murkrone profil(er)

Alu-søm m. gummiskive

Hammer

Blyant eller snor

Fugepistol og fugemasse

Sådan monterer du:

1. Forberedelse af mur før montering:

  • Rens murens overflade.
  • Lav en lige streg med snor eller blyant som monteringslinje.

2. Placering og monteringsretning:

  • Start yderst i højre side (medmindre andet er aftalt).
  • Placer den første profil, så den ligger jævnt og flugter med muren.

3. Fastgørelse til muren:

  • Fastgør med alu-søm for hver 100 mm.
  • Brug evt. elastisk fugemasse under profilens bund ved ujævnt murværk.

4. Samling mellem murkrone profiler:

  • Skub næste profil ind over forrige profil med 100 mm overlæg.
  • Ved blindfals: Fold og klik profilerne sammen.
  • Kontroller jævnhed undervejs.

5. Afslutning og finish:

  • Slå søm let ned med et andet søm eller dorn for pænere finish.
  • Rens og fug samlinger hvis nødvendigt.

4. PRO tips – Sådan undgår du fejl

  • Monter altid nedefra og op / højre mod venstre ved skrå flader.
  • For kort overlæg er en klassisk fejl – Husk et godt overlæg, det sikrer en tæt samling
  • Undgå at sømme på profilens vandrette topflade – det kan give utæthed.
  • Brug altid originale alu-søm med skive for tæt og holdbar fastgørelse.

Har du spørgsmål til opmåling, samling eller montering?

Er du i tvivl om, hvordan du måler korrekt op til dine metalprofiler? Eller har du brug for hjælp til samling, overlap eller den rette montering?

Kontakt os for personlig og faglig rådgivning – helt uforpligtende. Vi står klar til at hjælpe dig trygt videre med dit projekt, uanset om det gælder tag, facade eller andre bygningsdele.

Vare tilføjet til indkøbskurv.
0 varer - 0,00 kr.
Kontakt og find vej

Zinkshoppen ApS
Bassumgårdvej 14, Gødstrup
DK-7400 Herning
Denmark
Cvr-nr.: 32155901

Rutebeskrivelse med Google Maps

Kontakt information

© 2025 Zinkshoppen.dk en del af Metapro ApS - Alle rettigheder forbeholdes.

Shopløsning fra AP3